Samarbejde
Jeg tror på, at vi er nødt til at arbejde på tværs af virksomheder for at skabe en bedre tekstilbranche. Derfor har jeg igennem tiden samarbejdet med forskellige virksomheder.

H2O.
I deres arbejde med at minimere deres spild, har H2O siden 2022 sendt deres kasserede tekstiler til FLOT. De bliver klippet op og sat sammen på ny og får på den måde nyt liv.

Kulturforum Würth.
I forbindelse med Kulturforum Würths 25 års jubilæum producerede jeg kuffertmærker af deres gamle bannere. Derudover fik de også lavet toilettasker af banner til salg i deres butik.

Sy Studio.
Systuen, som FLOT deler lokaler med, producerer forskellige tekstilprodukter til andre virksomheder. I flere projekter har vi kombineret deres viden og produktion med min viden om upcycling og anvendelse af deadstock.